Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Gourmet i Visby Forsamlingshus

Man skulle næsten knibe sig i armen for at være sikker på, at man var vågen. For en aften var Visby Forsamlingshus omdannet til gourmetrestaurant med Malte Bjerring og Visbys egen Lau Møller som værter. For første, men forhåbentligt ikke sidste gang.
Maden og  betjeningen var suveræn og stemningen i top. Med små greb som forskudte borde, hvide duge, smuk opdækning, indirekte belysning, blomster og lys præsenterede forsamlingshusets store sal sig, som havde den altid været restaurant (lille sal hørte med, men den så jeg ikke). De mange små retter, som blev præsenteret ved hvert eneste bord, var nøjagtig så lækre og smukt anrettet, som man kan forvente af en restaurant af høj kvalitet. De mange tjenere, der var hentet ind til lejligheden, havde et øje på hver finger, så det hele bare gled. Tak, Lau, for initiativet!

Dennis Møller forevigede både sal og mad på billeder.
Salen:

Maden:

Turistchef Colin Seymour deltog i arrangementet, og på hans facebookside kan du finde mange smukke fotos fra aftenen

Del på Facebook