KFUM-spejderne Visby Gruppe
Børn kan blive spejdere i Visby fra deres skolestart og så længe, de har lyst. Der er som regel 25 – 30 børn i Visby Gruppen.
Børnene er opdelt i tre grupper, så de yngste er Bævere, de mellemste er Ulve og de ældste er Trop.
Alle grupper mødes om mandagen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.
Det koster 250 kr. halvårligt at være spejder.
KFUM Visby Gruppe holder til i “Spejderborgen” på Visby gamle skole, hvor der er gode muligheder for både indendørs og udendørs aktiviteter. Spejderne beskæftiger sig med almindelige spejderaktiviteter spændende fra at binde knob over bålmad og natløb til rapelling og weekendture med overnatning i shelters.
Spejderne deltager i distriktsstævner, og i 2022 kan de deltage i Spejdernes Lejr i Hedeland Naturpark på Sjælland sammen med 40.000 andre.
Spejderne har flere aktiviteter, der involverer byen, og hvor der somme tider deltager op til 100 personer:
- fastelavnsfest med deltagelse i gudstjeneste i Visby Kirke
- Sct. Hans fest med bål på bålpladsen ved Visby gamle skole
- BUSK-gudstjeneste i oktober (Børn, Unge, Sogn og Kirke)
- nytårsparole med lagkagespisning