Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune besluttede i 2022 at påbegynde sagsbehandling af forslaget om opsætning af 8-9 store vindmøller mellem Mollerup og Borg og yderligere 11 vedvarende energiprojekter.
På denne side har du adgang til den oprindelige ansøgning samt det materiale, der ønskes offentliggjort af projektholderne NRGi Renewables og Nordic Energy Advice og den nedsatte følgegruppe. Projektholderne har ønsket, at repræsentanter for lokalbefolkningen kan følge og deltage i processen ved at deltage i en følgegruppe til projektet.
Følgegruppen
Projektholderne afholdt i februar/marts 2023 to offentlige borgermøder i hhv. Borg (Byens Rum i Bredebro) og Visby med henholdsvis 25 og 35 deltagere, hvoraf nogle var gengangere. Der var stor interesse for at deltage i en følgegruppe, som nu består af følgende syv medlemmer fra lokalområdet:
- Catharina Jessen Ratenburg, e-mail: catharinar@gmail.com
- Hans Jørgen Møller, e-mail: borg73@hotmail.dk
- Jesper Thomsen, e-mail: jespert777@gmail.com
- Per Præstekjær, e-mail uoplyst
- Torben Paulsen, e-mail: tph-service@hotmail.com
- Helle Lausten, e-mail: h.lausten@hotmail.dk
- Jørgen Paulsen, e-mail: jorgen.paulsen@hydro.com
Projektholdere:
- Allan Dahl Larsen, e-mail: alla@nrgi.dk
- Daniel Leuchtmann, e-mail: dle@nordicenergyadvice.com
Dokumenter
Projektets oprindelige ansøgning, der blev godkendt til videre sagsbehandling ultimo august 2022:
Vindmølleprojekt- ansøgning fra NRGi og Nordic Energy Advice
Diasoplæg fra informationsmøde afholdt i Visby juni 2022:
Informationsmøde om vindmølleprojekt
Dias fra borgermøde i Visby marts 2023:
Projektholdernes indlæg – borgermøde Visby 2. marts 2023
Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på beboelsesejendomme, marts 2016
Spørgsmål rejst til afklaring
- Afskalning af mikroplast fra vindmøllevinger – rejst på borgermødet 2. marts 2023 – svar fra Allan Dahl LArsen, NRGi Renewables, 6. marts 2023
Jeg kommer i tanker om, at vi havde en snak om hvorvidt vindmøller ville være en kilde til forurening pga. erosion fra vingerne over tid. Jeg troede at bekymringen gik på indhold af PFAS, som ikke er indeholdt i vindmøllevinger fra de 2 vindmølleproducenter på det danske marked, men flere fremførte at bekymringen mere gik på mikroplast og andet vingemateriale.
Det må dreje som om et notat, der er blevet fremført af norske Motvind, der er en norsk forening mod vindmøller.
Den norske brancheforening Norwea har udarbejdet et faktatjek på notatet og udarbejdet følgende modsvar:
Hele modsvaret fra Norwea kan læses her.
I proportion til den forurening med mikroplast på ca. 150 g. pr. år. pr. vindmølle, må vi huske at CO2 regnskabet for en vindmølle gør en vis modvægt.
Det koster CO2 at producere, opstille, drifte og nedtage en vindmølle.
Deler man CO2 udledningen ud på den produktion i dens levetid udgør udledningen ca. 12 gram pr. KWh.
Når en vindmølle opstilles, vil den udkonkurrere elproduktion på fossile brændsler.
Produktion af 1 KWh elektricitet på traditionel vis ved anvendelse af kul udleder 820 g CO2.
En antagelse kan derfor være at vores vindmølle vil spare atmosfæren en udledning svarende til 820-12=808 g pr. produceret KWh.
1 vindmølle i projektet vil kunne producere ca. 23 mio. KWh pr. år.
Samlet CO2 besparelse pr. år pr. vindmølle vil altså være: 808×23.000.000 = 18.584.000.000 gram CO2 eller ca. 18,5 tons.
Holdt op imod 150 gram mikroplast, hælder miljøvurderingen vist til vindmøllens fordel.