Stednavne i Visby Sogn

Bebyggelser

Bebyggelserne i Visby Sogn er omtalt i den såkaldte Løgumbog fra 1578. Løgumbogen er en afskrift af 453 breve fra Løgum Klosters arkiv.

  • Gammelbuy er omtalt i 1543. Senere fik bebyggelsen navnet Øster Gammelby.
  • Noerbye er omtalt i 1662. Stavemåden er senere ændret til Nørby.
  • Mollerwp er omtalt i 1505.  Navnet formodes at være en sammentrækning af mold=muld og torp=gård/lille landsby udflyttet fra en større landsby.

Gadenavne

Gaderne i Visby fik først deres nuværende navne i forbindelse med kommunalreformen 1970, hvor Visby Sognekommune blev sammenlagt med fire andre sogne til Bredebro Kommune. Det var ikke længere tilstrækkeligt med lokalkendskab for at finde frem til “Hans Hansen i Visby”. Postvæsenet, Brand- og Redningsvæsenet, Bygge- og Boligstyrelsen, kommunen og andre havde brug for mere præcise oplysninger. I dag er en præcis, korrekt adresse så nødvendig, at der er udgivet en mangesidet vejledning om navngivning af adresser.

Kort over Visby

Gadenavn Inspiration til navnet
Borgvej  vejen fra Visby til bebyggelsen Borg
Catharinasvej holstensk grevedatter Catharina van Damme (1547-1577), forlovet med Daniel Rantzau, gift med Peter Rantzau 1569
Enklavevej Visby var et af 8 enklavesogne på den sønderjyske vestkyst. Dronning Margrethe 1. (1353-1412) opkøbte godser i Slesvig af de holstenske grever og lagde dem under dansk, kongerigsk administration. De “kongerigske enklaver”  lå som øer i det hertugeligt styrede Slesvig og havde helt op til 1864 en særstilling, hvor de blev styret på dansk af danske embedsmænd og efter dansk lovgivning. Ved afstemningen om genforening med Danmark i 1920 var der større dansk flertal i de tidligere enklaver end i de omkringliggende sogne.
Genforeningsvej I 2. slesvigske krig 1864 tabte Danmark hertugdømmet Slesvig, hvor Visby lå, til Preussen (det senere Tyskland). Efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig 1914-1918 blev der i 1920 udskrevet en folkeafstemning i Slesvig om det fremtidige tilhørsforhold. Visby blev herefter sammen med det øvrige Nordslesvig/Sønderjylland genforenet med Danmark.
Herredsvej og Herredsvænget “Herred” er en gammel administrativ enhed. I en periode var det betegnelsen for en retskreds ledet af en herredsfoged. Da Tinghuset (det nuværende forsamlingshus” blev bygget i Visby, fik herredsfogeden for Lø Herred fra 1851 sæde her. I 1870’erne blev herrederne erstattet af amter og Visby mistede sin herredsfoged.
Høybergvej Frederik Høyberg
K. L. Knudsensvej K. L. Knudsen
Krovej
Madevej
Møllevej
Parkvej vejen langs Visby Park.  Pastor Møllers Have.
Rantzausvej og Rantzausvænget Daniel Rantzau (1529-1569) modtog Trøjborg som len fra kong Frederik 2. som tak for fremragende indsats i svenskekrigene og for lån af penge.
Peter Rantzau (1535-1602) arvede Trøjborg len fra sin bror og overtog Trøjborg som ejendom i 1579.
Sportsvej vejen til sportspladsen
Tingvej
Trøjborgvej vej til Trøjborg Slotsruin