I den sydlige del af Visby Park er opsat tre shelters i læ og ly mellem parkens træer. Shelterne er opkaldt efter Parkens – Pastor Møllers Have – grundlæggere og hedder Niels, Christine og Træsalta. Der er soveplads til henholdsvis seks, seks og fire personer.
Shelterne er registreret på siden udinaturen.dk. Overnatning i shelter Christine og shelter Træsalta kan bookes på Book en shelter , mens shelter Niels altid skal stå til rådighed for lokale brugere.
En overnatning koster 30 kr. pr. person. Sammen med bookingen kan du bestille en sæk brænde til 50 kr. Der må ikke samles træ i Parken.
Der er toilet og adgang til vand i den nordlige ende af parken. Om vinteren kan toilettet ved Visby Kirke anvendes. Hos Min Købmand kan du købe de almindelige dagligvarer, åbningstid alle dage kl. 7.30-20.
Du skal efterlade shelter og plads ren og ryddelig efter brug. Brug affaldsspanden på shelterpladsen.
Shelterpladsen er registreret på hjemmesiden udinaturen.dk.