På borgermødet om Lokal Udviklingsplan 2024-2025 blev der nedsat en projektgruppe, der vil sætte fokus på Ungdomsliv i Visby.
Tovholdere: Kis G. Skrydstrup, Julie Nielsen, Rikke Nielsen
Gruppens kontaktperson i Lokalrådet: Annalisa Seeler
Opsamling på gruppens drøftelser
Gruppen foreslår oprettelse af en ny facebookgruppe forbeholdt børn og unge i Visby Sogn. Her kan de spontant aftale at mødes eksempelvis på æ multiplads. Det er for stift med faste tidspunkter for aktiviteter, og da børnene er fordelt på forskellige skoler, er det svært at lave spontane aftaler i forbindelse med skoledagen.
En ny, samlende aktivitet kunne være Friluftsbiograf, hvor man på storskærm viser større begivenheder – landskampe eller en film. En hyggedag, børnefest eller familiefest på Bytorvet eller et andet sted uden- eller indendørs sted. Forudsætter afklaring af TV-rettigheder m.v.
En anden mulighed at tage Visbys børn og unge med til fodboldlandskamp eller en fælles biograftur. Kunne man eksempelvis leje Tønder Bio og vise Ternet Ninja 3?
På fælles arbejdsdage skal der også være aktiviteter for børnene, f.eks. hoppeborg eller arrangeret fodboldkamp/hockeykamp på æ multiplads. Der skal bydes på mad og drikke, børnene kan lide.