Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Visbys seje traktorringridere

Regner det? Pyt! Graver traktorhjulene sig ned i smadderet? Pyt! Bryder solen til sidst frem over traktorringridningspladsen? Ja! Smager øl og slush-ice godt i både regn og sol? Ja!

For første gang skulle kvinderne dyste om deres helt egen vandrepokal, og det første navn, der skal præges i pokalens sokkel er Kis Skrydstrup, som vandt den i konkurrence med Sine, Line, Tenna og Lill.

Gruppen “Oldtimers” 80+ blev vundet af Kurt Paulsen, som i år var eneste deltager på den rigtige side af de 80 år.
Den store vandrepokal blev for anden gang vundet af Torben Paulsen, som formentlig tjekkede pointsedlerne en ekstra gang ved sammentællingen, for kunne det nu passe….Pokalen er blevet uddelt siden 2001 bortset fra i 2004 og corona-årene 2020 og 2021, og der er tradition for, at man vinder den mere end en gang:

  • Bjarne Christensen – 2002, 2005, 2006, 2016, 2017
  • Tom Høeg – 2001, 2010
  • Kenneth Hansen – 2012, 2013
  • Mike Hoff – 2018, 2019
  • Bjarne Andersen – 2003, 2011
  • Martin Fey – 2007, 2009
  • Torben Paulsen – 2022, 2024
  • Ernst Hansen – 2008
  • Nikolaj Andersen – 2014
  • Jacob Rahr – 2015
  • Torben Hansen – 2023

Visbys unge generationer øver sig i at tage over, hvad enten det drejer sig om at tælle ringe, sælge popcorn, sidde på traktoren eller blot være med. Det lover godt for fremtiden.

 

Del på Facebook