Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Lokale borgere følger vindmølleprojekt i Mollerup

Torsdag aften havde NRGi Renewables og Nordic Energy Advice inviteret til borgermøde i Visby Forsamlingshus for at orientere om det igangværende projekt om opstilling af 8 store møller i Mollerup Enge mellem Borg og Mollerup.  Ugen forinden var et tilsvarende møde afholdt specifikt for indbyggerne i Borg.

Lokal borgerinddragelse er et krav i processer med vedvarende energiprojekter, men det er også et ønske fra de to projektholdere til dette konkrete projekt.
Ifølge projektholderne er det indtil videre det eneste af projekterne i Tønder Kommune, hvor en af møllerne ikke skal tjene penge til ejerne og opstillerne, men til lokalområdet  (som endnu ikke er defineret), der skal leve med møllerne i hverdagen. En konstruktion som er ny og derfor skal beskrives og gennem en juridisk vurdering.

På de to møder var der stor interesse for at være tæt på sagsbehandlingen og få indflydelse på det kommende projekt, så derfor er der nu nedsat en følgegruppe med syv repræsentanter fra lokalområdet:

  • Catharina Jessen Ratenburg
  • Jesper Thomsen
  • Hans Jørgen Møller
  • Per Præstekjær
  • Torben Paulsen
  • Helle Lausten
  • Jørgen Paulsen

Projektholdernes deltagere er Allan Dahl Larsen, NRGi Renewables, og Daniel Leuchtmann, Nordic Energy Advice

Du kan finde mere information om projektet på visbynet.dk, hvor der er oprettet en underside til følgegruppen under Bæredygtighed/Vedvarende energi/Vindmølleprojektet i Mollerup Enge:  https://visbynet.dk/vindmoelleprojektet-i-mollerup/

 

Del på Facebook