Kommunen har sørget for, at teksten på Pastor Niels Møller og fru Christines gravsten er blevet tegnet op. Tak for det. Det er en vigtig del af parkens historie, der dermed er synlig for parkens gæster.
Alene datoerne fortæller en historie. Christine døde som kun 39-årig og Niels som kun 49-årig. De er begge født mellem 1864 og 1920, Niels i Strandelhjørn og Christine i Bevtoft, og dermed født i Preusssen og døde i Danmark.
Af de danske folketællinger for Visby 1920, 1925 og 1930 fremgår, at Niels og Christine boede i Visby 1920, fem år efter var kun Niels levende, og ved folketællingen i 1930 var han fraværende fra bopælen, da han var indlagt på sygehuset i Tønder.