Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Mindre end 51 uger til næste byfest

Visby Byfest er gennemført med fuld musik, og om ildsjælene vil, kan vi begynde nedtællingen til Visby Byfest 2023.

Først skal vi dog glæde os over dette års fest den første weekend i august.

Omkring 50 personer kunne onsdag aften fornøje sig over Anne Maries som sædvanligt gode prædiken og bagefter hygge sig sammen i Præstegårdshaven.

Torsdag aften deltog 62 unge over 40 i spisning og dans i teltet. God mad, god stemning, god musik, – og bliver du fyrre før næste byfest, kan du glæde dig til at få adgang til festen.

Fredag eftermiddag sørgede fodboldspillerne for kamphumør på pladsen. Ni voksenhold og fire børnehold havde tilmeldt sig Visbycup.

Fredagsfesten havde færre deltagere end tidligere, til gengæld kunne alle hjemmeværende naboer nyde diskoteksmusikken til klokken sharp 2.

I år sponsorerede Visby Traktortræk vores fælles morgenbord i teltet lørdag morgen.

En lind strøm af børn og voksne nød rundstykker med tilbehør i godt selskab, før de omkring 20 børn i to aldersgrupper startede op med cykelringridning.

De sultne kunne ud over pølser med brød nyde en Visby-burger serveret med stor entusiasme – og gummihandsker.

 

 

 

 

Hoppeborgene er altid populære og med til at holde børnenes forældre på pladsen.

Slå søm i skal man gøre fra barnsben for at kunne være med i kredsen som voksen.

 

Den stille og meget seriøse afdeling med skatspil i teltet.

 

 

 

 

De sporadiske byger fik et par gange folk – herunder Puch Maxi-klubben – til at trække ind i teltet. Her kunne man i øvrigt ved at vende sig om besigtige plakaterne med tegninger af den planlagte Multiplads.

I de voksnes cykelringridning blev resultatet helt i tidens ånd: for første gang fik Visby en ringriderdronning. Lene Rahr forviste Torben Paulsen til 2. pladsen.

Tre voksencykler var pyntet, og der var præmier til de to:

Byfesten sluttede med et brag af en fest lørdag aften. Omkring 160 personer til spisning og yderligere 80 kom til for at deltage i festen.

Og så resterede “blot” oprydning på pladsen og i byen. Tak til de mange, der ryddede teltet og pakkede ting væk søndag eftermiddag og tog teltet ned mandag aften.
Og tak til dem, der opsamlede affald og glasskår i byen, så mennesker og dyr igen kunne færdes sikkert. Møder du nogen, der af tankeløshed eller mangel på ansvarsfølelse for vores by taber flasker eller papir ud af hænderne på deres færden, så mind dem gerne venligt om at rydde op efter sig.

Del på Facebook