Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Kom og vær med til de første spadestik til Multipladsen

Det er lykkedes os at indsamle så mange penge til Multipladsens etablering, at vi trygt kan påbegynde projektet. På søndag kl. 15 tager vi de første spadestik, og vi håber, at børn og voksne i alle aldre vil være med. Det er vores fælles plads, så jo flere skovle og spader i alle størrelser vi kan få i gang jo bedre. Og vi skal andet end at grave i den time, vi forventer, at arrangementet varer.

Program

  • Multipladsens historie – i en superkort version
  • Udskrivning af konkurrence om det endelige navn på Multipladsen
  • Afsløring af byggeskilt med navne på bidragsydere
  • Vi tager de første spadestik
  • Kagemand, øl og sodavand ved Klubhuset
    Sponsoreret af Lilly Frisell – tusind tak til Lilly!

Vi har brug for frivillige

I forbindelse med arrangementet skal vi have opsat byggehegn, så vi får afskærmet byggepladsen, hvor der skal arbejdes med maskiner de kommende måneder. Vi håber, der er nogen, der vil give en hånd med.

Der kommer mange andre praktiske opgaver til frivillige de kommende måneder. Lena Styrk vil matche opgaver og frivillige, så send gerne allerede nu en SMS til 21 91 59 86 med dit navn, telefonnummer eller mail og den type opgaver, du gerne vil hjælpe med. Så bliver du kontaktet, når der er brug for din hjælp.

Vi reviderer løbende opgavelisten til frivillige. Lige nu består den af følgende opgaver:

  • opstilling af byggepladshegn
  • nedtagning af byggepladshegn
  • gravearbejde med maskine
  • lave rende og lægge rør til elkabel
  • lægge fliser på opholdsområderne
  • tilskære kantfliser
  • støbe/lægge flisekanter
  • trække strøm til el-byggetavle
  • påfylde og udjævne faldsand
  • flytte og udjævne afrømmet muld til andre områder på sportspladsen
  • plante ved Multipladsens opholdsområder
  • eventuelt anden beplantning
  • forplejning: lave kaffe og kage til frivillige
  • forplejning: riste grillpølser, servere øl (efter arbejdstid) og sodavand til frivillige

 

Del på Facebook