Hvis du bor i Visby Sogn, kender du i hvert fald bygningen. Men måske ved du ikke, at der helt tilbage fra 1797 boede en kromand på adressen. De nuværende bygninger er fra 1883. Det er længe siden, kroen – som en af mange kroer i Visby og omegn – blev lukket. Hvis du vil vide mere, kan du læse om Øster Gammelby Kro i årets udgave af Æ Hjuulspor.
Du kan også læse afdøde Erik Nielsens, Højer tidligere Visby, erindringer fra Visby, og erindringer fra en slægtsgård i Øster Gammelby.
Kan du ikke lige huske det, kan du blive mindet om, at det er 25 år siden, Arne Christensen afløste Bernhard Christensen i bestyrelsen for Sparekassen Bredebro, og at Brugsen i Visby udbetalte 55.000 kr. i dividende til de 510 medlemmer.
Æ HJUULSPOR 2023
er på 80 sider og indeholder mange fotos.
Den kan købes for 150 kr.
hos Min Købmand i Visby.
“Æ Hjuulspor” udgives af Lokalhistorisk Forening for Bredebro og Omegn