Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Ikke vand til vin, men vind til lagkage

De meget aktive Visby Spejdere er allerede i fuld gang med alskens aktiviteter i det nye år. Søndag afholdt de nytårsparole, der traditionen tro indledtes med deltagelse i gudstjenesten i Visby Kirke. Spejderne og deres ledere gik i procession ind i kirken, da alle andre kirkegængere var på plads, og på samme måde ud igen til orgelspil og stående tilskuere. Anne Marie Baun talte over lignelsen om Jesus, der forvandlede vand til vin, da vinen slap op til en fest.
Her i landet har de fleste overflod af mad, og selvom antallet af lagkager ikke satte ny rekord, var der rigeligt til alle, da nytårsparolen ligeledes traditionen tro fortsatte med lagkagespisning i Multisalen. De var lækre både for øje og mave, så tak til bagerne.
Spejderleder Anette Christensen uddelte årsstjerner til børn, der har været spejdere i helt op til fire år. Spejderne håber, at mange andre fortsætter mindst lige så længe, og at flere børn og unge i byen får lyst til at prøve spejderlivet.

 

Nytårsparolen blev gennemført på en dag med stiv kuling. Så der var sus både i Dannebrog og præstens skørter:

Del på Facebook