Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Hvis du fortsat vil støtte Vores Købmand

Min Købmand i Visby har i en periode opkrævet 2,50 kr. som energitillæg, når kunder har købt for mere end 25 kr. Mange af os har betalt med glæde, da det er vigtigt for byen at beholde vores købmand og eneste dagligvarebutik. Tænk, at skulle køre til Bredebro, Tønder eller for nogens vedkommende til Tyskland for at købe et rugbrød og en liter mælk! Og tænk, hvis man ikke har bil og derfor bliver afhængig af andres hjælp til indkøb..

Bestyrelsen har for nogle dage siden besluttet at stoppe med denne automatiske opkrævning, da nogle kunder har givet udtryk for stor utilfredshed over for de medarbejdere, der har stået ved kassen. Bestyrelsen vil gerne både have glade kunder og glade medarbejdere, så derfor var beslutningen nødvendig.

Hvis du hører til dem, der fortsat gerne vil støtte købmanden med 2,50 kr. pr. indkøb, så sig det ved kassen, når du skal betale. Medarbejderne tager som altid i mod med et smil.

Del på Facebook