Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Arne Brandmand i 50 år

Visby Frivillige Brandværn har trofaste medlemmer. I weekenden var det Arne Christensens tur til at blive fejret for 50 års tjeneste som brandmand. Faktisk har han vist været brandmand i 51 år, men også den gang for længe siden kunne der gå kludder i registreringerne. Arne havde valgt, at fejringen skulle foregå i brandværnets hjerte, så brandbilen måtte ud af garagen, så der kunne dækkes op til fest.

Arne blev sammen med sin Maria kørt standsmæssigt til brandstationen, hvor kollegerne var linet op til formel velkomst. Borgmester Jørgen Popp Petersen, beredskabsdirektør Holger Rostgaard Andersen og vores lokale brandkaptajn Jan Jespersen overrakte 50 års tegnet. Som det er sædvane ved 50-års jubilæer modtog Maria en smuk buket blomster for sin vigtige funktion som backup i hjemmet.

Vil du også være en del af en vigtig samfundsfunktion i et stærkt fællesskab med stolte traditioner, så meld dig som frivillig i Visby Frivillige Brandværn.  Kontakt Jan Jespersen hvis du har brug for information om, hvordan man bliver brandmand m/k.

 

Del på Facebook