Visby Krolfklub har afholdt sin årlige sommerfest med spisning i Klubhuset, hvor 18 af klubbens 24 medlemmer deltog. Der blev uddelt præmier til de bedst placerede i dagens turnering. Som i golf drejer det sig om at bruge færrest mulige slag på at gennemføre banen, men i krolf er der flere runder.
Vinder blev Inge Jeggesen med 114 slag, medens klubbens formand Arne Christensen blev nr. 2 med 116 slag og Ejno Jeggesen nr. 3 også med 116 slag.
Klubbens sæsonlængde afhænger af vejret og banens beskaffenhed. Der er plads til flere medlemmer, og man kan blot møde op på krolfbanen på sportspladsen syd for Krovej mandag kl. 14 for at deltage.