Spring til indhold

Vi bestemmer, om vi har Vores Købmand

Forleden afholdt Min Købmand Visby den årlige generalforsamling med deltagelse af en stor del af anpartshaverne. Hvis du gerne vil være medejer af Min Købmand, eller hvis du ønsker at købe flere andelsbeviser har du nu muligheden frem til 31. december 2030. Køb af anparter er en investering, som man ikke får igen, men man forpligter sig til gengæld heller ikke yderligere økonomisk. Anpartsbeviser giver indflydelse via generalforsamlingen – og forbedrer Min Købmands likviditet. Anparter kan købes ved henvendelse til bestyrelsen.

På generalforsamlingen orienterede bestyrelsen og Inge om de mange nye tiltag, som vi også har kunnet følge, når vi kommer i butikken. Regnskabet for 2025 endte med et underskud, blandt andet på grund af de investeringer, der er foretaget for at øge omsætningen. Takket være økonomisk støtte til kølediske fra Toosbuys Fond er underskuddet dog begrænset.

Det bedste vi kan gøre for fortsat at kunne handle dagligvarer i Visby er naturligvis at gøre så mange som muligt af vore indkøb i butikken. Der var mange roser til Inge og de øvrige ansatte og tak til de frivillige, der er en uvurderlig hjælp. Henvend dig til Inge, hvis du også har tid og lyst til at give en hånd med.

Se referat af generalforsamlingen HER

Bestyrelsen består nu af:

  • Christiane Michelsen
  • Tina Søegård
  • Carl E. Andersen
  • Peter Skrydstrup (genvalgt)
  • Mogens Nielsen (genvalgt)
  • Jesper Styrk (genvalgt)

Suppleanter er

  • Ebbe Bak (genvalgt)
  • Jan Boysen (nyvalgt)

Copy URL and Open Facebook

Tønder Kommune har offentliggjort udkast til tilladelse til etablering af

De højere magter var med os, da Ballum og Visby

Tirsdag aften var der igen arrangeret fællesspisning i Visby Forsamlingshus.

Skip to content