Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Trafiksikkerhedsrådet prioriterer overgangen ved Min Købmand

Det håber vi også, at Tønder Kommunes Teknik- og Miljøudvalg gør, når de skal træffe beslutning på tirsdag.
Hver dag er der mange, der skal krydse Høybergvej for at komme over til Min Købmand. Derfor er en sikring af de bløde trafikanter på dette sted et af de forslag, Projektgruppe Trafiksikkerhed har rejst over for repræsentanter for Tønder Kommune. Denne indsats bærer nu frugt.
Kommunens Trafiksikkerhedsråd har indstillet, at der afsættes 0,4 mio. kr. til etablering af fartdæmpning eller opmærksomhedsfelt ud for Min Købmand.

Trafiksikkerhedsrådet i Tønder Kommune laver hvert år en prioritering af en trafiksikkerhedspulje, som efterfølgende bliver forelagt Teknik- og Miljøudvalget. “De sorte pletter”, hvor der er sket uheld med person- eller materielskade har naturligvis højeste prioriteret, men herudover er der afsat en pulje til forebyggende tiltag, hvoraf mange er foreslået af lokale beboere eller institutioner.

Det er dejligt at opleve, at det betaler sig at være konstruktiv med en henvendelse til og dialog med kommunen.

Har du lyst til at gøre en indsats for at forbedre trafiksikkerheden i Visby, så bliv medlem af Projektgruppe Trafiksikkerhed. Thomas Mattesen og Arne Kruhl har valgt at udtræde af gruppen, som derfor aktuelt alene består af Jens Nicolaisen. Tak til Thomas og Arne for deres arbejde i projektgruppen.
Du kan læse om gruppens arbejde på visnynet.dk.
Trafiksikkerhedsgruppens side på Visbynet.dk

 

 

Del på Facebook