Efter så mange smukke septemberdage med solskin og tørvejr var jeg sikker på, at stien fra Mollerup til Udkigstårnet var farbar. Der tog jeg fejl. Grøften langs stien flød over, stien var dækket af vand, og marken ved siden af var omdannet til en sø. Jeg forsøgte at forcere vandet ved at træde fra tue til tue, mens jeg holdt fast i det stikkende krat, men måtte opgive, vende om og finde en anden vej. Til gengæld har området nu et rigt fugleliv, som vil kunne opleves på nærmere hold med brug af kikkerten på Udkigstårnet. På markvejen fra Solbakken kan man gå tørskoet ned til stien, men skal du op i Udkigstårnet, får du igen brug for gummistøvler for at forcere de sidste meter. Og pas på ikke at træde på frøerne!
Billederne her er taget i jordhøjde, for mine gummistøvler stod derhjemme.
