Nogle lærer det fra små: at affald skal smides i affaldsspanden og ikke henkastes i naturen. Og andre små må rydde op efter dem, der som voksne ikke har lært det.
En lille gruppe Visby’er brugte søndag formiddag på at samle affald langs veje og stier i og omkring Visby som led i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Tak for hjælpen!
Bagefter var der hygge i skolegården med Arnes grillpølser og lidt at drikke dertil.