Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Sankthansaften i Visby

En smuk sankthansaften med sol og sommerstemning. Visby Spejderne havde traditionen tro inviteret til sankthansfest i Spejderborgen på Visby gamle skole.
Grillpølserne var skiftet ud med forudbestilte frikadeller, kartoffelsalat og salater, som blev nydt ved de opstillede bord-bænkesæt i skolegården. Og efter den fornuftige og velsmagende aftensmad kunne man fortsætte med kaffe eller slik fra slikboden. Der var god tid til at hygge sig med naboer, bekendte og familier omkring bordene, eller for primært børnenes vedkommende boltre sig på Børnehusets legeplads og på boldbanen.
Mange Visbyer havde fornyet deres Spejderaktier og var med i udtrækningen af årets præmier på 1000, 500 og 300 kr.. Josef Lukacs, Karin Christensen og Preben Nicolajsen blev de heldige vindere.
Præst Anne Marie Baun skulle have holdt årets båltale, men da hun er flyttet, blev hun afløst af Alice. Efter båltalen tændte spejderne det flot arrangerede bål og forsamlingen istemte “Vi elsker vort land”. Tak til spejderne for en rigtig fin aften!

Del på Facebook