NRGi Renewables inviterer lokale borgere og virksomheder til informationsmøde
d. 18. august om muligheden for at investere i andele i vindmølleprojektet Borg-Visby Vest.
Mødet foregår i Visby Forsamlingshus tirsdag d. 18. august kl. 19:00 til 21:00.
Kom til informationsmøde om fondsmølle og medejerskab
Vi etablerer et køberetsselskab, som du og andre borgere og virksomheder i Tønder Kommune kan købe andele i. Det er ønsket, at ca. 23,3 % af parkens produktionskapacitet ender på lokale hænder i Tønder Kommune og samles i køberetsselskabet Borg-Visby Vindmøllelaug I/S.
På informationsmødet vil vi samtidig redegøre for idéen om en lokal fondsmølle, som forudsættes overdraget til en egnet lokal forening. Foreningens formål bliver at eje og drive vindmøllen og udlodde møllens årlige økonomiske overskud til projekter og tiltag, der kan fremme accepten af vindmøller lokalt.
Fondsmøllen udgør ca. 16,6 % af parkens produktionskapacitet. Med fondsmøllen sikres en årlig økonomi til lokalsamfundenes udvikling hen imod attraktive bosteder med rigere muligheder og stigende ejendomspriser.
Med fondsmøllen og køberetsselskabet er der mulighed for lokalt ejerskab på op til 40 % af vindparkens produktionskapacitet.
Efter præsentationen vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Vi håber, at mange vil have mulighed for at deltage – Læs mere om muligheden for medejerskab.
Via nedenstående link, kan man læse mere, og det er også via link man skal tilmelde sig til mødet senest d. 14.august.
https://visby-borg-vest.nrgi.dk/arrangementer/aabent-informationsmoede/