I Visby skal vi gøre, hvad vi kan, for at gøre opmærksomt på, at byen findes, og at der foregår meget i vores lille lokalsamfund. Derfor har Lokalrådet oprettet hjemmesiden visbynet.dk, hvor alle med adgang til internettet både kan finde basisinformationer om Visby Sogn og følge med i, hvad der sker. Selvom man ikke får notifikationer, som når der er nye opslag på facebook, så er det faktisk ret nemt at følge med på hjemmesiden.
Find din mobiltelefon frem, gå ind på visbynet.dk og klik på “Tilføj startskærm” eller “Tilføj hjemmeskærm” eller “Tilføj bogmærke” alt efter hvilken mobiltelefon, du har. Nu har du linket på din telefon, og trykker du på det, kommer du straks ind på hjemmesiden. Her kan du først se nyhederne, derunder arrangementskalenderen, og trykker du på de tre streger foroven til højre på skærmbilledet, kan du se en liste med links til diverse informationer om Visby.
Eksempel fra en Samsung-telefon:
Hidtil har der hørt en app til hjemmesiden (Infoland version 2). Denne app udfases, så brug i stedet det direkte link til visbynet.dk.