Lørdag var den røde løber lagt ud foran porten til Trøjborgs gamle lade. Mette og Christian, Claus og Jesper – Trøjborg Hovedgård – Event og Udlejning – afholdt åbent hus for at vise de seneste renoveringer af laden.
Da Johanne og Søren købte Trøjborg Hovedgård var laden en lade, som lader i landbrug nu er – om end en stor en af slagsen – , indtil de tog fat på den helt store renovering. Nu har næste generation fortsat renoveringen, så laden kan bruges til stort set alle typer arrangementer, hvor folk kommer sammen. Om det er en kæmpefest med spisning og dans, en koncert, et kaffebord eller et møde, så har Trøjborg nu faciliteterne. Og vil man ikke køre hjem samme dag, kan Trøjborg byde på overnatningsmuligheder i stuehuset , i shelters eller på “Glant Camp” (den tidligere kro/kvindehøjskole/fritidscenter) ved Visby Station.
Stort til lykke til ejerne med det flotte resultat og tak for jeres indsats for at øge attraktionerne omkring Visby.