Vi er endnu ikke i mål med finansieringen af Projekt Trosalta, men det hjælper.
Klima- Vækst- og Udviklingsudvalget i Tønder Kommune besluttede på udvalgsmødet 11. august 2025 at imødekomme Lokalrådets ansøgning om yderligere 150.000 kr. til projektet. Tønder Kommune var de første, der gav økonomisk opbakning til projektet tilbage i januar 2024 med en bevilling på 150.000 kr. , dengang projektet var betydeligt mindre. Vi sender en stor tak til kommunen for opbakningen!
Projektgruppen afventer for tiden svar på to ansøgninger, som hvis de imødekommes, vil sikre den fulde finansiering af projektet, der har et budget på 2.498.000 kr. Ellers må vi i gang med flere ansøgninger. Under alle omstændigheder igangsættes renoveringen først i starten af 2026, så vi slipper for vejrligsforanstaltninger. Huset skal have udskiftet det meste af den ydre skal – tag, spær, pudsning, vinduer, – og det harmonerer dårligt med vintervejr.
Vi har pt. modtaget tilsagn om støtte på i alt 1.960.000 kr.:
| Tønder Kommune | 300.000 kr. |
| Norlys Vækstpulje | 150.000 kr. |
| Realdania Underværker | 500.000 kr. |
| Nordea-fonden | 1.000.000 kr. |
| Visby Lokalråd | 10.000 kr. |