Spring til indhold

Jannik fortalte filmhistorier for historieinteresserede

Mon ikke Jannik Lorenzen på et tidspunkt skal modtage Kulturprisen i Tønder Kommune. Fordi han repræsenterer det bedste i den sønderjyske kultur med sit sproch, sin fortælleevne og indsatsen med den fortsatte udvikling af slægtsgården, Den Gamle Digegreves gård Klægager, hvor de sønderjyske traditioner holdes i hævd og suppleres med nye trends.

Torsdag aften havde Historisk Forening for Bredebro og Omegn inviteret Jannik til at fortælle om hans filmkarriere, der startede med “Kunsten at græde i kor” og som ingen, heller ikke Jannik, ved hvor ender. Det var mor Ruth, der fik ham i gang, med McDonalds som bestikkelse, men siden har han selv sagt ja. Jannik kunne fortælle om de forskelligartede og spændende oplevelser ved at medvirke i en lille lokal produktion som “Tommys garage” og store produktioner som “9. april” og “Hvidstengruppen 2”, der i vidt omfang optages udenlands. Også rollemæssigt har Jannik været vidt omkring, siden han debuterede som 11-årige Allan, der gør alt for at holde sammen på familien og gøre alle glade. I rollerne som tysk officer under krigen og forrået SOSU-hjælper skal der trækkes på lidt andre udtryk.

Vi glæder os til gensynet med Jannik på det store lærred.

Del på Facebook

Det er ganske vist! Nu kan vi snart komme i

Somme tider kan det være svært at se skoven for

Langfredag afholdt Trøjborg Event- og Udlejning det årlige forårsmarked på

Skip to content