Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Interesseret i seniorbolig? Ring til Peter!

Ring til Peter Skrydstrup på tlf. 40 18 43 40 eller send en mail til peter@visbyvd.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om seniorboliger i Visby. Gør det hurtigst muligt, for det er lige nu, vi har mulighed for at etablere seniorboliger i Visby.
Du forpligter dig ikke til at flytte ind, men vi har brug for at vide, om der er så mange, der er interesserede i at høre mere, at det er realistisk at arbejde videre med sagen. Næste trin vil formentlig være at afholde informationsmøde med Domeas deltagelse.

På borgermøderne om Lokal Udviklingsplan har etablering af seniorboliger i Visby været et af de emner, der er blevet prioriteret. Visby er en lille by, så derfor vil behovet for seniorboliger være begrænset, men der er ældre mennesker, som gerne vil blive boende i Visby i en mindre og fremtidssikret, dvs. handicapegnet bolig. I Bredebro er en lokal arbejdsgruppe og Domea i gang med at etablere et større antal seniorboliger. Hvis vi skal have en realistisk mulighed for at få seniorboliger i Visby, skal de etableres i sammenhæng med boligerne i Bredebro. Ellers vil byggeriet i Visby blive alt for dyrt og dermed også alt for dyrt at bo i. Det er formentlig muligt at etablere helt ned til fem boliger i Visby, hvis byggeriet kan sendes i udbud sammen med byggeriet i Bredebro.

Del på Facebook