Spring til indhold

Interesserer du dig for kultur i Tønder Kommune?

Mange beskæftiger sig frivilligt med kulturelle aktiviteter – også i Ballum, Bredebro og Visby Sogne. Hvis du har lyst til at få indflydelse på kulturens udvikling i hele Tønder Kommune, så er Kulturelt Forum måske noget for dig.

Onsdag 21. januar 2026 kl. 18 afholdes møde, hvor medlemmerne for den kommende 4-års periode skal vælges. Mødet afholdes på Schweizerhalle – Tønder Kulturhus. Mødet er åbent for alle, uanset om man stiller op eller ej, og deltagelse er gratismen kræver tilmelding. Tilmeld dig til mødet på place2book: https://place2book.com/da/sw2/sales/kyts8apjfs.

Aftenen indledes med et foredrag om “De unge vilde ældre som kulturforbrugere”. Se hele programmet HER

 

Kulturelt Forum er et nævn under Kultur- og Fritidsudvalget bestående af både professionelle kulturaktører, repræsentanter fra kulturforeninger, og borgere med særlig interesse for kulturlivet i kommunen. Derudover består rådet af én politiker fra Kultur- og Fritidsudvalget og én politiker fra Børn- og Skoleudvalget og to tilforordnede fra Tønder Kommunes kulturinstitutioner. De syv valgbare pladser i nævnet og dertil tre suppleanter vælges for den næste kommunalvalgsperiode (2026-2029). Se den nuværende sammensætning HER.

Du skal bo i Tønder Kommune for at have stemmeret og kunne vælges, men du behøver ikke være medlem af en kulturforening. Fire medlemmer og suppleanterne er afsat til “kulturinteressenter”, dvs. personer som har en interesse for kultur og derfor gerne vil deltage i nævnets arbejde. Arbejdet er frivilligt, så man får ikke løn eller honorar for at deltage.

Kulturelt Forum mødes seks gange årligt. Udvalget uddeler midler fra Kulturelt Forums tilskudspulje, står bag Kulturdagene og er med til at udvikle kulturlivet på tværs af kommunen. Det er kommunens forvaltning, der står for udarbejdelse af dagsordener, referater m.v..

 

 Har du spørgsmål til Kulturelt Forum, valgaftenen eller valgprocedurer, kan du kontakte kulturkonsulent Rebecca Dohm på tlf. 2179 1722 eller e-mail: rebdo@toender.dk

 

 

Kultur-i-fremtidens-Toender-Kommune.pdf

Del på Facebook

Takket være et gavmildt bidrag fra Toosbuys Fond ser grøntsagerne

Søndag 1. februar blev Marianne Christiansen indsat som præst i

Stærke mænd, farlige løver, sjove klovne og elegante linedansere gjorde

Skip to content