Spring til indhold

Vindmøller Borg-Visby vest – orientering fra Tønder Kommune og Energistyrelsen

VIGTIG INFO MØDET ER FLYTTET TIL BREDEBRO IDRÆTSCENTER

Tilmelding til mødet senest 17. juni 2026 af hensyn til servering af kaffe og kage og senere sandwich.

Link til tilmeldingsformular HER.

Du kan læse mere om høringen og se materialet på kommunens hjemmeside under Høringer, brug søgeordet Visby for at se denne høring eller klik på DETTE LINK.

Informationsmødet afholdes som en del af høringsprocessen om opstilling af seks vindmøller mellem Borg og Visby. Kommunen skal fremlægge udkast til lokalplan for området, og Energistyrelsen skal orientere om værditabsordninger m.v. Herudover en kort præsentation af opstilleren NRGi Renewables.

Der afholdes 45 minutters pause med en let servering ved 18-tiden.

Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har 5. maj 2026 indstillet til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at forslaget sendes i høring. Økonomiudvalget behandler formentligt sagen på mødet 21. maj og Kommunalbestyrelsen på mødet 26. maj. TMK-udvalget indstiller, at den efterfølgende høring forlænges til 12 uger på grund af ferieperioden.

Læs dagsordenteksten fra behandlingen i TMK-udvalget 5. maj, pkt. 12 HER

Her finder du også link til bilagene:

Forslag til lokalplan for Opstilling af vindmøller Visby – Borg Vest (som kommunen vil gennemgå på mødet)

Miljørapport for opstilling af Vindmøller Visby-Borg Vest (210 sider, så tøv med at udskrive)

Udkast til afgørelse om §25-tilladelse til opstilling af Vindmøller Visby-Borg Vest

Alle bilag til Miljøvurderingsrapporten (524 sider, men heldigvis med bilagsfortegnelse forrest)

Ikke-teknisk resumé af Miljøvurderingsrapporten (med kun 32 sider et godt alternativ til Miljøvurderingsrapporten)

Opstilleren NRGi har pligt til at afholde et offentligt møde, hvor Energistyrelsen deltager. Dette er mødets del 2:

Tilføjelse af program:

Her kommer program for mødet den 22. juni som afholdes i Visby Forsamlingshus, som er delt i kommunalt borgermøde om forslag til lokalplan og miljøvurdering, samt offentligt møde med Energistyrelsen om VE-lovens ordninger for værditab, salgsoption og VE-bonus.

 

16.30-18.00: Borgermøde v. Tønder Kommune, Urland og NRGi

18.00-18.45: Pause og sandwich

18.45-21.00: Offentligt møde om VE-lovens ordninger v. Energistyrelsen

 

Energistyrelsens møde plejer at tage en times tid, afhængigt af omfang af spørgsmål. Energistyrelsen udsender information og invitation til det offentlige møde på Eboks i de næste dage i en omkreds på 12,8 km fra nærmeste vindmøller.

 

Det er VIGTIGT, at man tilmelder sig til mødet på Tønder Kommunens hjemmeside, i forhold til forplejning og plads i forsamlingshuset. Tilmelding er til hele mødet, selvom der på Kommunens hjemmeside står kl. 16:30 -18:00, det er fordi det er i det tidsrum Tønder Kommune er på, at det står sådan.

Copy URL and Open Facebook
Vælg Byer

Nærmeste hjertestartere

Skip to content