Vi synger sange fra den nye højskolesangbog. Mange elsker at synge, men vi kender ikke længere de samme sange. Vi lærer sange ved at synge dem sammen – igen og igen. Derfor afholder Visby Lokalråd fire sangaftener med en uges mellemrum, hvor vi lærer nye sange og synger nogle af de gamle. Dette er den sidste sangaften. Korleder Else Kirsten Lynggaard Ehmsen leder fællessangen og akkompagnerer. Deltagelse i arrangementet er gratis, men kaffe/te og hjemmebagt kage i pausen koster 25 kr. Du kan betale på mobilepay til tlf. 2521 3558 eller kontant, når du kommer.
Arrangementet er støttet af Nordea-fonden. Vi har modtaget 40 højskolesangbøger og tilskud til honorar. 