Kunne du måske tænke dig at blive en af “Trosaltas Venner”?
Vi afholder informationsmøde og stiftende møde med følgende program:
- rundvisning i huset
- orientering om planerne for indretning og brug
- afklaring af spørgsmål og drøftelse af ideer
- oprettelse af gruppen Trosaltas Venner
For næsten fire år siden blev det på et borgermøde om Lokal Udviklingsplan for Visby besluttet at arbejde for istandsættelse og ibrugtagning af det lille hus “Trosalta” i Visby Park. Det er nu lykkedes Visby Lokalråd at indsamle de nødvendige midler, så renoveringen forventes at kunne igangsættes i september i år. Det er et omfattende projekt, så huset vil først stå færdigt i sommeren 2027.
Lokalrådet er ansvarlig for husets indretning og fremtidige drift. Vi vil gerne samle en gruppe “Trosaltas Venner”, som vil stå for indsamling af genbrugsinventar og -løsøre, som vil indrette huset og stå for den fremtidige drift og koordinering af af aktiviteter. Man kan være med i alle dele af arbejdet eller vælge at deltage i udvalgte aktiviteter.
Vækker det din interesse, så mød op og hør mere. Alle er velkomne.
Projektansvarlig Trosalta: Alice, tlf. 2521 3558
Tovholder Trosaltas Venner: Lisbeth, tlf. 2141 2378