Store Bededag er ikke længere en officiel fridag, men dagen findes stadigvæk.
Det markeres med andagt i Visby Kirke, og efter andagten byder Visby Menighedsråd på varme hveder.
På Folkekirken.dk kan man læse om baggrunden for Store Bededag og om traditionen med at spise varme hveder den forudgående aften:
Det er en særlig dansk helligdag, men modsat de fleste andre helligdage har dagen ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger, men er en dag, som samlede en række danske bededage for fred og trivsel.
Store bededag blev indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger i 1686. Og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag. Den samlede en række bededage, der var blevet indført i tidligere krisetider med krig og misvækst. Store Bededag falder altid på fjerde fredag efter påske.
Dagen var helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, skulle al handel og beværtning lukke ned, så alle kunne deltage i næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.
Når man nu ikke måtte arbejde på den ekstraordinære almindelige bededag, betød det, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød denne dag. Derfor bagte de hvedeknopper dagen før, som folk kunne varme op efter gudstjenesterne.
Når vi sidder og spiser varme hveder med tandsmør aftenen inden store bededag, er det altså efter gammel skik. Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.