Visby Kirke og Visby Spejderne inviterer til Fastelavnsgudstjeneste kl. 13 og bagefter fastelavnsfest kl. 14 i Multisalen på Visby gamle skole. Tøndeslagning for de yngste i Multisalen og for børn fra 1. klasse og opefter i skolegården. Der er præmier til de bedst udklædte i hver gruppe.
Hygge i Multisalen med saft, kage og kaffe.
Alle er velkomne til at deltage både i kirken og på skolen.
Ved du det om fastelavn? (kilde: Nationalmuseet)
Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden fx kød, fed mad og lækkerier.
Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.
Ordet “fastelavn”´ kommer fra tysk:”fastelabend”, dvs. “faste-aften”, dvs. aftenen før fasten trådte i kraft. Inden fasten gjaldt det om at smovse i nogle af de fede og lækre ting, som ikke ville komme på bordet i de næste 40 dage. Et andet dansk ord for festen var “faste-lag”. I praksis var det nu ikke kun aftenen inden fasten, at det gik løs. Der blev festet og spist i flere dage inden.
I sydeuropa hedder den lignende fest karneval. “Carne vale” betyder “farvel kød” på latin og “carne levare” at “fjerne køddet” på italiensk. Begge dele kan være en del af ophavet til ordet “karneval”.
Fastelavn er én af årets “bevægelige fester”, som falder på en ny dato hvert år. Fastelavnssøndag falder altid mellem 1. februar og 7. marts. Det er søndagen, som ligger syv uger før påskedag, som er fastelavnssøndag. Og påsken er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I år falder fastelavnssøndag den 15. februar, i 2027 er det 7. februar.
Læs om mad til fastelavn
Læs om fastelavnsris
Læs om katten af tønden