Spring til indhold

Husk høringssvar på vindmøller senest 20. oktober

I juni måned sendte Tønder Kommune forslaget om opstilling af 6 vindmøller mellem Visby og Borg i offentlig høring. Hele 20 uger har vi fået til at udarbejde høringssvar, så denne gang er vi begunstiget med god tid til at sætte os ind i tingene. Du kan fortsat nå at indsende høringssvar. Indtil 20. oktober kan du indgive høringssvar på e-mail til : teknisk@toender.dk eller aflevere høringssvaret på Rådhuset i Tønder.

Du kan finde alt høringsmaterialet på Tønder Kommunes hjemmeside HER

Høringsmaterialet omfatter:

  • Forslag til Lokalplan og Kommuneplanstillæg. Både Kommuneplanstilægget, der fastlægger de overordnede rammer, og Lokalplanen skal vedtages af Kommunalbestyrelsen, før der kan gives tilladelse til opstilling af møllerne, etablering af teknikområde og nedlægning af kabler. Lokalplanen omfatter alene de arealer, der er indtegnet med rødt på kortet, dvs. et areal omkring hver af møllerne samt adgangsveje. Arealerne udenom kan som hidtil anvendes til landbrugsdrift eller udlægges som naturområder. Lokalplanen tager udgangspunkt i Miljørapporten, der indeholder en lang række beskrivelser, analyser og anbefalinger.
  • Udkast til § 25-tilladelse til opstilling af vindmøller Er et brev til opstilleren NRGi Renewables, hvor firmaet får tilladelse til projektet under nærmere beskrevne forudsætninger, der udspringer af Lokalplanen.

På kommunens hjemmeside kan du også finde hele Miljørapporten (210 sider), samtlige bilag til Miljørapporten (meget tekniske) og et Ikke-teknisk-resumé af Miljørapporten (32 sider). Miljørapporten har en indholdsfortegnelse med sidehenvisninger, så det er nemt at finde frem til specifikke afsnit om eksempelvis støj, skyggekast, påvirkning af naturen, afværgeforanstaltninger, produktion, aktiviteter i drifts- og anlægsfasen, flagermus og fugle.

Copy URL and Open Facebook

Kan du huske, at vi var en masse mennesker i

Det synes Valgbestyrelsen og forvaltningen i Tønder Kommune ikke. Tilbage

Visby Krolfklub har afholdt sin årlige sommerfest med spisning i

Skip to content