Spring til indhold

Visbynet.dk

Søg
Close this search box.

Enhver præsts drømme-præstegård

Mens vi venter på en ny præst, bliver Visbys flotte gamle præstegård renoveret. Øst-længen har fået udskiftet en stor del af stråtaget, og mønningen på hovedbygningen er blevet repareret. Indvendigt bliver huset også sat i stand, som det sker hver gang præstegården skifter beboere. Forhåbentligt har den flotte bolig og den fantastiske menighed kunnet tiltrække ansøgere til præstejobbet, der er opslået til besættelse pr. 1. februar 2025. Ansøgningsfristen er udløbet.

Også organisatorisk er der sket ændringer siden Anne Marie Bauns fratræden. Det var en udfordring for 2 præster at betjene 7 kirker og menigheder i Bredebro Pastorat. Fra 1. februar 2025 er pastoratet delt i to, så Visby Sogn bliver en del af Visby Pastorat, der herudover består af Emmerlev, Sdr. Skast og Hjerpsted sogne.
Visbys nye menighedsråd består fra starten af det nye kirkeår 1. december af: Kis G. Skrydstrup, Flemming Hermann, Niels Otto Lund, Jeanne Iwang og Dan Gardshamar. Johannes Nicolajsen er valgt som suppleant.

Del på Facebook