Spring til indhold

Visbynet.dk

Hør om sol- og vindprojekter ved Mollerup

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
22/06/2022
19:00 - 21:30

Lokation
Visby Forsamlingshus

Kategorier


Tønder Kommune har 31. maj igangsat idéhøringen for de ansøgninger om opsætning af vindmøller og solcelleanlæg, der aktuelt er under behandling i kommunen. “Interesserede borgere” kan frem til 5. juli “komme med feedback” og tilkendegive “om der er andre forslag eller andet, man skal gøre, eller man skal være opmærksom på”. Den mulighed vil vi gerne benytte os af, og det forudsætter, at vi har de mest basale informationer om projekterne. Derfor denne invitation til informationsmøde. Ingen forhåndstilmelding.

I vores område foreligger ansøgninger om opsætning af 9 vindmøller og 2 solcelleanlæg mellem Mollerup og Borg. På mødet vil NRGi og Nordic Energy Advice informere om projektet med opsætning af 9 store vindmøller mellem Mollerup og Borg. Better Energy vil informere om de to solcelleprojekter, hvoraf det ene er beliggende mellem Mollerup og Borg og det andet sydøst for Borg.

Du skal have svar på dine spørgsmål på mødet. Det får du nemmest, når oplægsholderne har haft mulighed for at forberede sig. Send derfor gerne senest 13. juni dine spørgsmål til Visby Lokalråd, som samler og videresender spørgsmålene. Send en e-mail til kontakt@visbynet.dk eller skriv dem som kommentar til dette oplæg på visbynet.dk eller i facebookgruppen Os fra Visby.

Du kan finde ansøgningerne og links til kommunens politiske behandling af spørgsmål om vedvarende energiprojekter på https://visbynet.dk/vedvarende-energi/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.