Parkvej 1, Visby, Bredebro
Dato/klokkeslæt
17/09/2024
17:30 - 21:00
Lokation
Visby Forsamlingshus
Kategorier
Alle indbyggere i Visby sogn inviteres til det årlige borgermøde med fællesspisning i Visby Forsamlingshus.
Lokalrådet vil fortælle om det arbejde, der har været i gang det forløbne år for at realisere projekterne i Visbys Lokale Udviklingsplan, og sammen vil vi drøfte, hvad vi skal prioritere at arbejde med i det kommende år.
Det bliver drøftelserne på mødet, der afgør, hvilke aktiviteter, der skal prioriteres – og naturligvis spørgsmålet, om nogen vil påtage sig opgaverne. Uanset om du vil med i en arbejdsgruppe eller ej, har din mening og dine idéer betydning.
Lokalrådet byder på Andreas spaghetti og kødsovs, øl, sodavand og en kop kaffe med småkager fra købmanden.
Tilmelding senest tirsdag 10. september til Alice på tlf./SMS 2521 3558 eller e-mail: alice.brun@godmail.dk
Vi har lavet en liste med mulige emner til den næste udviklingsplan ud fra de forslag, der er rejst i det forløbne år:
- opbakning og hjælp til foreningernes arbejde
- fællesspisninger i Forsamlingshuset
- klimaaktiviteter i Visby: vilde blomster, kvashegn, redekasser til mursejlere, klimavenlig fællesspisning m.v.
- Trosaltas Venner (opfølgning på Projektgruppe Trosalta)
- julebelysning på Høybergvej
- Grøn Patrulje, der passer stier og grønne områder uden for kommunens ansvarsområde
- ungdomsliv i Visby, herunder aktiviteter på æ multiplads
- seniorboliger i Visby – opfølgning på Projektgruppe Seniorboliger)
- ….andet, som kommer op på mødet
Bytorv ved Min Købmand og eventuelle hastighedsdæmpende foranstaltninger på K L Knudsensvej tages op med kommunen i forbindelse med anlæg af cykelsti på Høybergvej fra byskiltet til stationen.
Link til den aktuelle Lokale Udviklingsplan
Tusind tak til Andrea, som sørger for maden og passer køkkenet uden at få betaling for det.